Hvad har vi gang i?

Onsdag den 16. marts drog ‘redaktørerne’ til fælles generalforsamling for Tim GIF, Tim Hallen og Tim Borgerforening.  Ved Tim Hallen blev vi mødt af et stadion, der summede af glade fodboldspillere – og det var fantastisk.

Indenfor deltog 50 borgere i fælles spisning efterfulgt af generalforsamling. Fine årsberetninger, grundige regnskabsfremlæggelser, valg i god ro og orden. Skønne genvalg, nye frivillige. Frivilligheden er bestemt stadig til stede i vores sogn.

Hele aftenen var der gode debatter, og det var så udtalt, at vi vil samme vej – Tim skal være et godt sted for alle 0-100, uanset køn, alder, etnicitet, interesser.
Michal Smedegård kårede, som seneste prisvinder, årets Flittigpudser. Prisen gik til Halfdan Sckerl, som modtog en velfortjent klapsalve fra salen.

Vi skal huske, at når vi dyrker fællesskabet og frivilligheden, så forbliver vi stærke i udviklingen af vores sogn. Hold øje med vores kommende arrangementer og mød op. Fællesskabet er tilbage!
God weekend fra redaktørerne