”Biblioteket kommer” – Kan du ikke komme på biblioteket, så kommer biblioteket til
dig!
”Biblioteket kommer” er et gratis tilbud til dig, der på grund af sygdom, handicap eller alder ikke
selv har mulighed for at besøge biblioteket.
En gang om måneden (dog ikke i juli) pakker bibliotekaren en pose med materialer og leverer dem
direkte til din dør.
Du kan vælge mellem alle bibliotekets materialer. Vi tilbyder også bøger med stor skrift og
lydbøger, hvis du har nedsat syn.
Hvis du (eller en pårørende) ønsker at tilmelde dig ordningen, kontakt dit lokale bibliotek. Så tager
vi en snak om, hvilke typer materialer du ønsker, og hvor mange du gerne vil have leveret pr.
gang.
Hvide Sande Bibliotek Tlf. 9974 2640
Ringkøbing Bibliotek Tlf. 9974 2600
Skjern Bibliotek Tlf. 9974 2620
Tarm Bibliotek Tlf. 9974 2611
Videbæk Bibliotek Tlf. 9974 2630
