Hvad har vi gang i?

I dag har der været til høst-gudstjeneste i Tim Kirke. Flot pyntet kirke af FDF’erne. Præst, Inger-Dorthe Kaasgaard og kirke-sanger Inger Kold. Derefter kirkekaffe med dejligt hjemmebag. Tak, for en rigtig skøn formiddag. Hvor er vi heldige at bo i et land med religionsfrihed og åbne kirker. Tekst og foto: Inga Schmidt

Babysalmesang


Præst Inge-Dorthe Kaasgaard afholder babysalmesang for småbørnsforældre i Tim, Stadil, Vedersø, Torsted og Hover.

Børn og forældre er velkommen i Hover Kirke onsdage kl 9.30-11.00.
Næste gang er onsdag den 13. september 2023.

Vi synger og sanser og bevæger os til musikken. Bagefter er der tid til en kop kaffe og en snak.