Den tidligere journalist på Radio Midt og Vest i Holstebro, Kurt Leth kommer til Tim.
Onsdag den 14. september kl. 19.30 i hallen
Lidt om ham Kurt fra ”Kurt kom Forbi” og ”Kaffe med Kurt”
Kurt Leth er en legende både på TV SYD og TV 2 Østjylland. Kaffe med Kurt i mange år det mest sete og populære program på TV SYD. Det samme kan siges om programmet Kurt kom Forbi på TV 2 Østjylland. Det kørte i 22 år. For Kurt handler det om at lave tv med almindelige mennesker med en ualmindelig historie, og han er en institution i dansk tv. En pioner ud i regional fjernsyn. Han har været med til at starte både TV SYD og TV 2 Østjylland op.
Kurt Leth fortæller om spændende personer på hans vej igennem tv-journalistikken fra starten i Danmarks Radio via TV 2 systemet. Mange af indslagene på tv bygger på menneskelige historier plus en perlerække af indslag om mennesker fra sportens verden. Et bevægende, charmerende og humoristisk foredrag om mennesker og deres livshistorier.
Foredraget er først og fremmest fængende beretninger – anekdoter – om nogle af de mest spændende og fantastiske mennesker, som Kurt har mødt i sine mange år som journalist. Det være sig som skrivende, radio og tv-journalist. I sit foredrag giver Kurt også et indblik i, hvordan man laver tv.
Hvordan optager han og kameramanden? Hvordan finder han emnerne? Der er også livlige historier om Kurt’s tid som “skriverkarl” på Jyllands Posten.
Om tiden som radio-journalist i det midt og vestjyske og jobbet som pressemand i Udenrigsministeriet under Uffe Ellemann.
Der bliver lagt vægt på at publikum er med i løjerne. Spørgelysten er altid stor, når Kurt gir den gas og træder op.
Prisen for dette foredrag, inkl. Kaffebord, kr. 125,-
Billetter købes i Dagli Brugsen – Tim, eller i Tim Hallen, senest mandag den 12. september.,